Har du overvejet at rejse i december? Her er 4 grunde til at det kan være en god oplevelse

Den mørke og kolde vinter kan give os lyst til at komme væk fra Danmark, og det er der ikke noget at sige til.

December er den mørkeste måned på året. Man går ofte på arbejde i mørket, og man kommer også hjem fra arbejdet i mørket. Der er simpelthen ikke mange stunder, der giver mulighed for lys, og det er derfor ikke unormalt, at vinterdepressionen sætter ind hos mange mennesker. 

Har du overvejet at rejse i december måned? Så vil vi i denne artikel komme med nogle gode grunde til, at du bør gøre det. For det kan nemlig være lige præcis det, du står og har brug for uden at vide hvorfor.

Du kan komme væk fra juleræset

December måned er ikke bare mørk, den kan også være fyldt med stress. For julen er en travl tid på året. Hvis du vælger at rejse i december, kan du enten komme væk før, under eller efter julen. Det giver dig måske det lille afbræk, du har brug for.

Hvis du vælger at holde julen i et andet land, vil du tilmed få en helt anden type jul at mærke. De har nemlig andre traditioner i mange andre lande, og det kan være en sjov oplevelse, der giver dig inspiration eller bare giver dig en anden form for jul. Tager du familien med, vil I kunne opleve dette sammen.

Det kan være rart helt at slippe for at skulle tænke over, hvor julen skal holdes, hvem skal med, hvad skal pyntes op, og hvad skal gøres klar. Med en ferie under julen får du alle ting serveret, især hvis du bestiller en tur gennem et rejsebureau. 

Du kan få et skud varme i kroppen

Det, du nok har allermest brug for i december og i vintermånederne generelt, er varme og sol. Når du går på arbejde og kommer hjem fra arbejde i mørke, er du afrøvet mulighederne for at få solen at mærke. Og når vejret så samtidig er gråt og derfor ofte lidt trist, så er de stunder, du så kan være udenfor, heller ikke særlig tilfredsstillende.

Mange sydlige lande kan tilbyde dig både varme og sol, og du kan få den vigtige D-vitamin her. Der er ikke noget som en god ferie ved poolen, når man ved, at alle andre derhjemme har mørke og gråvejr.

Et enkelt skud varme i december kan give dig fornyet energi til resten af vinteren, der heldigvis efter december kun bliver lysere.

Hvis du tager på en ferie op til jul og kommer hjem bagefter, har du sparet dig selv for de dage, hvor dagene bliver kortere, da det vender lige før jul. Du vil derfor komme hjem til dage, der gradvist bliver længere. Dette kan være et skønt mentalt boost, som gør resten af vinteren mere overkommelig.

Du kan få billigere rejser

Der kan være penge at spare på en ferie i december. Mange tager ferien i sommerperioden og i højsæsonerne. Der er selvfølgelig også mange, der rejser i julen, men det er ikke ligeså mange. Du vil derfor kunne finde flybilletter til Sardinien, som eksempel, til meget billigere penge i december end i højsæsonen. Og vejret dernede vil tilmed føles ganske rart, i forhold til hvad man er vant til derhjemme.

Det er ikke dumt at overveje at flytte sine ferier til vintermånederne generelt. Hvis de koster mindre, kan man også få en længere ferie ad gangen. Samtidig med at man vil opleve, at der sikkert er færre mennesker, og man vil på den måde undgå de værste køer og lignende ting.

Derudover er lokalbefolkningen, som ofte lever af turisme, ekstra glade for at se turister i vinterhalvåret, og du vil måske endda opleve bedre service. De vil nemlig have mindre travlt, og du vil være en af deres få indtægtskilder.

Priserne på hotellerne vil også være billigere, og du vil måske opleve, at du har råd til større og dyrere hoteller og værelser, end du ville i højsæsonen.

Alt i alt er der megen kvalitet at hente i vintermånederne, når det gælder ens ferie. Tager du de rigtige steder hen, så vil du også opleve sommerligt vejr, og du vil derfor få hele pakken. Det generelle vejr de enkelte steder vil du kunne finde, når du booker hos et rejsebureau, da de ofte vil have gennemsnits vejret oplyst for deres forskellige rejsemål.

Du kan få et afbræk fra hverdagen

En ferie i december kan naturligvis også bare være et afbræk fra hverdagen. Vi har ikke mange ferier at gøre godt med i vinterhalvåret, og det kan derfor føles rart at komme helt væk fra det hele uden for sæsonen.

Der vil selvfølgelig være en lille juleferie, som man kan se frem til, men den er ofte ikke lang, og nogle gange ligger den dårligt i kalenderen, så man ender med at bruge en masse feriedage på bare at være derhjemme.

Man skal ikke underkende det at komme væk fra hverdagen. Den næste reelle ferie med helligdage ligger i påsken, og der er mange måneder dertil, når det er december. Derfor kan dette lille afbræk virkelig gøre en forskel.

Det handler ikke bare om at komme væk fra juleræset, for det er der rigtig mange mennesker, der elsker at være i. Det handler om at give sig selv en oplevelse, der kan skabe grobund for en god vinter. For vinteren slutter naturligvis ikke, når du er kommet hjem, men den kan føles meget mere overkommelig, hvis du får en lille pause fra den.

Afrunding

Vi håber, at du er blevet overbevist om, at en tur ud på rejse i december er en god ide. Der er sikkert mange andre gode grunde til at komme ud af landet i december, og du kan måske have dine helt egne årsager.

Men for at opsummere, vores 4 grunde til at du skal tage afsted, får du dem igen her:

▪        Du kan få en pause fra juleræset.

▪        Du kan få varme og sol.

▪        Du kan få billigere flybilletter og hoteller.

▪        Du kan få et generelt afbræk fra hverdagen.

Hvis ikke en af disse gode grunde til at tage af sted tiltalte dig, så har du nok allerede svaret på, om du skal tage ud og rejse i december måned.


 

Menu
Top